Gå til sidens indhold
 
02.12.2016

Nyt stærkt samarbejde med Aarhus Universitet

Aarhus Universitet og Business Region Aarhus har netop indgået en ny samarbejdsaftale. Formålet er at skabe optimale betingelser for vækst og udvikling i business regionen – blandt andet ved at rekruttere flere internationale forskere til universitetet. Her skal ægtefællerne i centrum.

Udvikling, vækst og uddannelse på internationalt niveau er i fokus i den nye samarbejdsaftale mellem Aarhus Universitet og Business Region Aarhus.

Aftalen hviler på to grundsten. Dels samarbejde om forskningsprojekter, der skaber ny viden om regional vækst og udvikling. Dels målrettede indsatser, der skal tiltrække og fastholde udenlandske forskere til universitetet.

”Der er lagt op til et givende samarbejde for begge parter. Vi har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde talenter samt få mere viden om business regioners betydning for vækst. Vores samarbejdsaftale indeholder konkrete initiativer, der kan igangsættes med det samme”, siger formand for Business Region Aarhus og borgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft.

 

Vejen går gennem ægtefællerne

Som et af verdens 100 bedste universiteter er det afgørende for Aarhus Universitet fortsat at tiltrække kvalificerede forskere og undervisere, som kan bidrage til det høje internationale niveau. For udenlandske forskere har det typisk stor betydning, at en medrejsende partner eller ægtefælle hurtigt bliver integreret i lokalsamfundet.

”Vi oplever i dag, at en stor del af forskere afbryder deres forskerophold, fordi ægtefællen ikke får job og netværk. Vi har brug for at kunne tiltrække og fastholde de allerbedste forskere fra hele verden til Aarhus, og derfor skal vi sammen med Business Region Aarhus nu arbejde hårdt for at forbedre karrieremulighederne for forskernes ægtefæller”, siger rektor ved Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen.

En nylig undersøgelse fra tænketanken DEA om netop rekruttering og fastholdelse af internationale forskertalenter underbygger, at udfordringen med at finde jobs til ægtefæller er helt central. Ifølge de adspurgte i undersøgelsen er udenlandske forskere ofte påpasselige med at acceptere jobtilbud på danske universiteter, hvis ikke der er udsigt til job for ægtefællen. Undersøgelsen viser ligeledes, at det ofte er mangel på jobtilbud til ægtefællen, der får udenlandske forskere til at forlade deres job. Identitet, netværk, sprog og selvstændighed er derfor nøgleord for at gøre det attraktivt for ægtefæller og partnere at følge med til Aarhus.

I den nye aftale vil Aarhus Universitet og Business Region Aarhus samarbejde om at finde relevante jobmuligheder af 6 til 12 måneders varighed til cirka 30 stillinger årligt til medrejsende ægtefæller og partnere.

 

En stærkere business region

For samarbejdsaftalens forskningsprojekt er målet – igennem en række Ph.d. forskningsprojekter på universitetet – at identificere de bedste betingelser for regional vækst og udvikling både for de enkelte virksomheder og for hele business regionen.

”Vi håber, at vi med forskningsprojektet kan blive klogere på, hvordan vi styrker Østjylland; både inden for erhverv, økonomi og politikudvikling. Der er masser af inspiration at hente fra udlandet, hvor business regioner har drevet det vidt med stærke samarbejder mellem virksomheder, organisationer, politikere og andre interessenter, og det skal vi selvfølgelig lære så meget af som muligt”, fastslår Claus Wistoft.

På nuværende tidspunkt er der to ph.d. projekter i støbeskeen, og forslaget til rammesætning er udarbejdet i samarbejde med Founding Director for Metro Dynamics, Mike Emmerich, som har været med til at skabe grundlaget for en af de stærkeste business regioner i Europa, Greater Manchester.
Link til denne side

Nyheder

  • 20.04.2017

    Digitalisering: Børn skal lære at kode i skolen

    Når de små østjyder bliver bare lidt større, vil det være helt naturligt, at vi lever i en verden, hvor man selv koder sit køleskab, bygger en digital assistent på arbejdet, styrer en digital produktionsmaskine eller skaber en ny digital service. For at kunne det – og dermed også få et af fremtidens job – skal børnene undervises i IT i fremtidens folkeskole.
  • 07.04.2017

    Aarhus University seeks researchers to contribute to the development in Business Region Aarhus

    Aarhus University and Business Region Aarhus have signed a partnership agreement with the aim to create optimum conditions for growth and development in the business region. As a consequence, Aarhus BSS Graduate School together with Business Region Aarhus invites applications for three PhD positions in the field.
  • 06.04.2017

    9 østjyske opskrifter på succes

    9 østjyske iværksættere kom tirsdag 4. april gennem nåleøjet hos juryen bag Iværksætterprisen 2017. Der var fokus på passion, gåpåmod, eksportpotentiale og lysten til at gøre en forskel, da en imponeret jury tirsdag d. 4. april 2017 udvalgte ni iværksættere, der er videre i konkurrencen om at vinde de tre mest prestigefyldte iværksætterpriser i Østjylland. Det er Business Region Aarhus, der står bag initiativet om at kåre og hædre byregionens mest succesfulde iværksættere.



  • 13.03.2017

    Momondos direktør dømmer iværksætter

    2. maj vil et benhårdt 5-mands dommerpanel med blandt andre direktøren for rejseportalen momondo og smykkedirektøren fra Trollbeads krone Østjyllands mest succesfulde iværksættere 2017. Ni iværksættere kommer igennem nåleøjet og får lov til at fortælle om deres ide til dommerpanelet. Bag konkurrencen står det østjyske fællesskab Business Region Aarhus.
  • 10.03.2017

    Business Region Aarhus søger kommunikationskonsulent

    Danmarks største vækstcenter uden for hovedstaden hedder Business Region Aarhus. Vi er 12 østjyske kommuner med et motto om, at Østjylland arbejder for Danmark. Kan du fortælle historierne, der styrker vores kommunikation på de sociale medier? Kan du skabe både lokal, regional og landsdækkende omtale og sikre sammenhæng mellem vores platforme? Så har du nu muligheden for at sætte dit aftryk på udviklingen af Business Region Aarhus.
  • 07.03.2017

    Business Region Aarhus inviterer iværksættere til at dyste

    2. maj uddeles Business Region Aarhus’ årlige iværksætterpris på Centralværkstedet i Aarhus. For at deltage skal iværksætterne præsentere sig på video for en jury, som nominerer de ni heldige, der skal pitche ”live” foran årets stærke dommerpanel. Tilmeldingsfristen er 23. marts
  • 23.02.2017

    Sommerskole med fokus på fødevarer

    I sensommeren 2017 kan en gruppe universitetsstuderende fra hele verden få indblik i de nyeste udfordringer og løsninger inden for fødevarebranchen på en helt ny sommerskole ved Aarhus Universitet. Business Region Aarhus er en af partnerne bag den nye Food & Ingredients Summer School, hvor der blandt andet er fokus på det innovative fødevareøkosystem i Europa.
 
 

Opdateret: 12.1.2017

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar: Jane  Baad Jensen

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code