Gå til sidens indhold
 
06.04.2017

9 østjyske opskrifter på succes

9 østjyske iværksættere kom tirsdag 4. april gennem nåleøjet hos juryen bag Iværksætterprisen 2017. Der var fokus på passion, gåpåmod, eksportpotentiale og lysten til at gøre en forskel, da en imponeret jury tirsdag d. 4. april 2017 udvalgte ni iværksættere, der er videre i konkurrencen om at vinde de tre mest prestigefyldte iværksætterpriser i Østjylland. Det er Business Region Aarhus, der står bag initiativet om at kåre og hædre byregionens mest succesfulde iværksættere.



En jury bestående af erhvervsfolk og succesrige iværksættere har netop nomineret de mest interessante nye forretningsidéer i Østjylland. Dermed er de ni iværksættere videre til konkurrencen om at vinde en af Business Region Aarhus' tre iværksætterpriser.
Ikke mindre end 68 iværksættere havde indsendt en præsentationsvideo med håb om at vinde prisen i en af de tre kategorier; hhv. Young Stars for de helt unge iværksættere, Change the World for iværksætterne, der med nytænkende forretningsmuligheder vil forandre verden og The World is Yours for de iværksættere, der er på vej ud på eksportmarkedet.
De nominerede får muligheden for at "pitche" deres virksomhed og forretningsidé foran et dommerpanel torsdag d. 20 april, og tirsdag d. 2. maj 2017 kåres de tre vindere af andre iværksættere, investorer, borgmestre og erhvervsfolk på Centralværkstedet i Aarhus.
 
Unge stjerner og globale virksomheder
"Det, vi især har kigget efter i Young Stars-kategorien, er modet til at kaste sig ud i at starte egen virksomhed og gøre det med passion og en masse gåpåmod. At turde tro på sin idé og drømme - og føre den ud i livet," fortæller Tessa Salling, chefkonsulent ved BusinessHorsens og formand for juryen, der netop har nomineret de ni iværksættere til konkurrencen.
Det blev iværksætterne bag Canvas Planner, SubReader og Watery der løb med nomineringerne i kategorien Young Stars.
I kategorien The World is Yours lagde juryen vægt på eksport og eksportpotentiale, og her blev virksomhederne Clearhaus, PLINTHIT og Bedre Nætter nomineret til prisen.
"Finalisterne her har en god vækst og har allerede fået etableret sig på et marked på meget kort tid. Og så har de alle mulighed for at vokse endnu mere ud over landets grænser i den nærmeste fremtid," siger Tessa Salling.
 
Når iværksættere kan ændre verden
Den tredje og sidste kategori er Change the World for de iværksættere, der med nytænkende forretningsmuligheder vil forandre verden. Her er valget faldet på Pond, AgriFarm Innovation og SwapKids.
"I Change the World er det især lysten og muligheden for virkelig at gøre en forskel, der har afgjort, hvem finalisterne er blevet. Vi har kigget efter virksomheder med stærke teams, der kan gøre en forskel for den branche, de bevæger sig inden for - om det er miljø eller socialt," siger Tessa Salling, formand for juryen.
Dommerpanelet, der skal kåre de tre vindere d. 2. maj, består blandt andet af CEO for momondo, Pia Vemmelund, og Patrizia Venturelli Christensen, CEO for Trollbeads. Vinderne af de tre kategorier bliver udover æren belønnet med præmier, der kan bruges til at udvikle og promovere deres forretningsidéer.
 
De ni nominerede iværksættere
Young Stars
• Canvas Planner
• SubReader
• Watery
 
The World is Yours
• Clearhaus
• PLINTHIT
• Bedre Nætter
 
Change The World
• Pond 
• AgriFarm Innovation
• SwapKids
 
Fakta om iværksætterprisen
• Konkurrencen finder sted d. 2. maj 2017 på Centralværkstedet i Aarhus.
• For at deltage i konkurrencen skulle virksomheden have enten P-Nummer eller CVR-nummer i en af Business Region Aarhus kommunerne; Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs, Silkeborg, Randers, Viborg og Aarhus Kommune.
• Der uddeles priser i tre kategorier; hhv. Young Stars til de helt unge iværksættere, Change the World til de iværksættere, der med nytænkende forretningsmuligheder vil forandre verden og The World is Yours til de iværksættere, der er på vej ud på eksportmarkedet.
• Dommerpanelet til konkurrencen består af Pia Vemmelund, CEO for momondo, Nicolai Danmark Johannesen, medstifter og COO i Reshopper.com, Kasper Eis, CEO og stifter af AMOV Apparel, Thor Thorøe, stifter og CEO for Social Food Danmark og Patrizia Venturelli Christensen, CEO for Trollbeads.
• Vinderne i de tre kategorier kan vælge mellem tre præmier; hhv. et investorforløb, en PR-pakke og et mentorforløb med en fra dommerpanelet. Udover de tre præmier tilbydes de tre vindere også et CONNECT Denmark Springboard, hvor de tre iværksættervirksomheder kan få sparring til deres forretningsplan fra et professionelt ekspertpanel.
• Mere information på www.i-prisen.dk.

   
Kontaktinformation
Helle Friis, Specialkonsulent, Erhvervs- og byudvikling, Aarhus Kommune, tlf. 2332 8551 


 
 




Link til denne side

Nyheder

  • 16.06.2017

    12 østjyske borgmestre træder sammen ind i Global Parliament of Mayors

    De 12 borgmestre valgt sammen med borgmestre verden over at dele ideer og løsninger på globale udfordringer, som de nationale parlamenter ikke magter.
  • 16.06.2017

    Ingels: Hav mod til ikke at vælge standardløsningen

    Et engageret publikum i et tætpakket telt og en stærk pointe fra Bjarke Ingels om, at udviklingen af fremtidens byer, kræver, at der er politisk mod til at turde ikke at vælge standardløsninger
  • 12.06.2017

    Smag på Østjylland på Folkemødet

    Business Region Aarhus er endnu engang til stede på Folkemødet både med arrangementer og med teltet Det 3. Spor. Her kan gæsterne smage på spændende flydende specialiteter som Borgmesteren, Sekretæren, Journalisten og Politikeren - specialøl fra et Østjysk bryggeri - og 100 procent danskproduceret økologisk æblemost.
  • 07.06.2017

    12 danske borgmestre træder sammen i Global Parliament of Mayors

    De 12 østjyske borgmestre i Business Region Aarhus indtræder som de første danske borgmestre i Global Parliament of Mayors – en international interesseorganisation, som består af borgmestre verden over. På tværs af landegrænser og nationaliteter forpligter borgmestre sig til at bidrage til at løse globale udfordringer, som de nationale parlamenter ikke magter. Derfor udveksler borgmestrene ideer og løsninger.
  • 22.05.2017

    Østjyder tager verdensstjernen Bjarke Ingels med til Folkemøde 2017

    Med venlig hilsen fra Business Region Aarhus får deltagerne på Folkemøde 2017 nu en gave. Den består af chancen for at opleve Danmarks største verdensstjerne, arkitekten Bjarke Ingels, fortælle unplugged om byer i fremtiden. Vi arvede vores byer af dem før os og skal aflevere dem til fremtiden. I mellemtiden er det opgaven at skabe ny værdi, oplevelser, nye institutioner og bymiljøer. Det kræver mod. Mod til at turde tænke det fantastiske i byerne for at flytte vores samfund ind i fremtiden.
  • 08.05.2017

    Business Region Aarhus søger ny studentermedhjælper

    Business Region Aarhus søger en dygtig og ambitiøs studentermedhjælper med politisk fingerspidsfornemmelse, analytisk sans og interesse for erhvervs- og vækstpolitik.
  • 03.05.2017

    Hæder til Østjyllands bedste iværksættere

    En ny type bionedbrydeligt plast, en app til ordblinde og en smart parasolfod uden betonklods og skruer – det er de innovative produkter fra de tre unge virksomheder, der har vundet Iværksætterprisen 2017 i Business Region Aarhus.
 
 

Opdateret: 06.4.2017

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar: Jane  Baad Jensen

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code