Gå til sidens indhold
 
07.06.2017

12 danske borgmestre træder sammen i Global Parliament of Mayors

De 12 østjyske borgmestre i Business Region Aarhus indtræder som de første danske borgmestre i Global Parliament of Mayors – en international interesseorganisation, som består af borgmestre verden over. På tværs af landegrænser og nationaliteter forpligter borgmestre sig til at bidrage til at løse globale udfordringer, som de nationale parlamenter ikke magter. Derfor udveksler borgmestrene ideer og løsninger.

Det er interessant, fordi verdens problemer er så komplekse, at de kun kan løses lokalt. Her styrer bystyret. Det handler om at udtænke og gentænke - og dele de gode løsninger, der kan indfri FN’s mål for en bedre verden. Derfor har Den officielle indtræden sker på Folkemødet fredag 15. juni kl. 11.30 i forbindelse med arrangementet ”Mayors rule the world”, som bliver afholdt af Business Region Aarhus.

 

I ”skurvognen” på Indermolen i Allinge skriver Østjyllands borgmestre officielt under på indmeldelsen i Global Parliament of Mayors. Herefter afholdes Borgmesterskabet – en quiz i at pege på flest ideer som andre byer / kommuner i Danmark og resten af verden har fået – og som er værd at kopiere. Politikere, organisationer og borgere kan deltage både på Facebook eller på folkemødet.

 

”Byer og netværk af byer i business regioner er tæt på indbyggere, erhvervsledere og institutioner og kan derfor nemmere tænke i helheder f.eks. når vi skaber nye og bæredygtige løsninger på klimaudfordringer. Bag den Østjyske millionby står 12 byråd og en lang række samarbejdspartnere fra erhvervsliv, videninstitutioner og organisationer. Her kan vi træffe beslutninger og eksekvere. Og det er netop kendetegnende for en byregion, at der kan ske handling,” siger Claus Wistoft, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Syddjurs Kommune.

 

Borgmesterskabet i gode løsninger

Efter underskrift på medlemskab af Global Parliament of Mayors er de 12 østjyske borgmestre vært ved Borgmesterskabet i at nævne flest af andre byer/kommuners gode ideer. Alle landets borgmestre er bl.a. indbudt til at deltage, ligesom mange vil opleve at blive rost for deres gode ide og få en tak for at videreudviklet og implementeret den. Der vil være dyst i at nævne gode ideer inden for en række kategorier som for eksempel ”Krop og klima”, ”vand og vej”, ”bolig og business”. Den by / kommune der kan nævne flest ideer og den by / kommune, der har kopieret flest ideer vinder hver især en præmie. Eneste krav er, at man ikke hylder en ide fra sin egen by / kommune.

 

Politik med fokus på at kopiere og anerkende andres ideer

”Politik handler lidt for ofte om at kritisere de andres forslag. Vi skal finde en ny vej. Her er det at sige tak for gode ideer, pege på andres gode ideer og selv kopiere dem, en anden måde. En måde der samtidig kan løse byernes udfordringer hurtigere, end hvis vi selv skal finde på alle løsningerne. Hvis vi vil sikre de bedste handlinger, så er det vigtigt, at vi politisk anerkender hinandens gode ideer og kopierer dem – til fordel for borgere og erhvervsliv. Ved at se ud i horisonten og lade os inspirere kan vi bruge de bedste ideer selv og forhåbentlig samtidig løse udfordringer, der går på tværs af grænser,” siger Claus Wistoft.

 

Business Region Aarhus består af de 12 østjyske kommuner: Hedensted, Odder, Silkeborg,Viborg, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Favrskov, Skanderborg, Samsø og Aarhus

 

Yderligere oplysninger:

Claus Wistoft, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Syddjurs 2016 5414

Jane Baad Jensen, sekretariatschef Business Region Aarhus: 2372 1014

Link til denne side

Nyheder

  • 20.05.2018

    Join the Talent Day in the Food Cluster

    Do you study either at a university, a university college, or a business academy – or maybe you have graduated recently? Most importantly - you see a career opportunity in the food cluster. Get interesting presentations as well as the opportunity to meet a number of strong and powerful companies. It's for free!
  • 02.05.2018

    Specialkonsulent med erhvervsstrategisk flair til Business Region Aarhus sekretariatet


    Business Region Aarhus er Danmarks største vækstcenter uden for hovedstaden. Vi er 12 kommuner med et motto om, at Østjylland arbejder for Danmark. Kan du tilføre udviklingsprojekter på erhvervsområdet struktur og sikre implementering? Kan du udvikle koncepter for events af politisk og faglig karakter? Har du et skarpt blik for at udvikle og nyttiggøre erfaringer og viden, der allerede findes? Så har du nu muligheden for at sætte dit aftryk på udviklingen af Business Region Aarhus.
  • 25.04.2018

    Få frisk viden i virksomheden med en studerende

    Vil du udforske nye muligheder for din virksomhed? En studerende kommer med den nyeste viden inden for sit felt og ser på alt med friske øjne.
  • 02.03.2018

    Norddjurs, Viborg og Aarhus overtager østjysk formandskab i Business Region Aarhus

    Borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) er ny formand og borgmester Ulrik Wilbek (V), Viborg Kommune, er ny næstformand. Sammen med borgmester Jacob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune, står de i spidsen for det østjyske erhvervssamarbejde Business Region Aarhus frem til 2020. Rotationen i formandskabet sker i forlængelse af de 12 østjyske byråds konstitueringer.
  • 01.02.2018

    Rekordmange kreative iværksættere i Østjylland

    Iværksætteraktiviteten i de kreative erhverv i Østjylland sætter ny rekord med en stigning på 10 pct. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Etableringsraten i de kreative erhverv er markant højere end etableringsraten for alle erhverv under ét. De nye kreative virksomheder er også stærke overlevere, selvom de typisk forbliver enkeltmandsvirksomheder.
  • 01.02.2018

    Ny analyse om byer og hverdagsliv

    Hvem bor hvor i Business Region Aarhus? Hvor bor dem med de højeste indkomster? Og de længste uddannelser? Svarene er langt fra så åbenlyse, som man måske skulle tro.

  • 22.01.2018

    Det kreative arbejdsmarked boomer i Østjylland

    Det kreative arbejdsmarked i Østjylland vækster, og 50.000 mennesker arbejder nu inden for dette. Antallet af kreative medarbejdere er dermed på højde med antallet af industrimedarbejdere i byregionen. Årsagen er, at virksomheder både inden for og uden for de kreative erhverv i stigende grad ansætter medarbejdere med kreative kompetencer. Siden 2010 har der været en fremgang på 10% svarende til 3.254 flere beskæftigede med kreative kompetencer.
 
 

Opdateret: 07.6.2017

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar:   Webmaster

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code