Gå til sidens indhold
 
16.06.2017

Ingels: Hav mod til ikke at vælge standardløsningen

Et engageret publikum i et tætpakket telt og en stærk pointe fra Bjarke Ingels om, at udviklingen af fremtidens byer, kræver, at der er politisk mod til at turde ikke at vælge standardløsninger

Årets gave fra østjyderne til Folkemødet bestod i et inspirerende oplæg af stjernearkitekt Bjarke Ingels om udviklingen af fremtidens byer. "Den østjyske gave er en stor succes. Et engageret publikum i et tætpakket telt og en stærk pointe fra Bjarke Ingels om, at udviklingen af fremtidens byer, kræver, at der er politisk mod til at turde ikke at vælge standardløsninger, fordi det skaber det bedste liv i byerne," siger Claus Wistoft, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Syddjurs Kommune.

 

"Vi bruger ofte ordet design. Det danske ord er formgivning og det betyder, at give form til noget, som endnu ikke har fået form. En by er pr. defintion det, der opstår når en masse forskellige mennesker med forskellig baggrund, økonomi, kultur og interesser bebor det samme afgrænsede sted. Den arkitektoniske udfordring er at blande kortene, sådan at man maksimerer udfoldelsesmulighederne for den enkelte uden at begrænse de andre," sagde Bjarke Ingels, hvorefter han med tusch og papir viste en række eksempler på, hvordan arkitektur kan bidrage til at skabe ny udvikling

 

"Og i stedet for at politikere og arkitekter finder på ideer og så derefter laver borgerinddragelse, hvor det handler om at undgå for mange borgerprotester, så er det langt bedre at inddrage borgere på forhånd og lade dem pege på væsentlige elementer, de gerne vil have," sagde Bjarke Ingels.

 

Undgå standard og gennemsnit

"Vi kender alle standardløsningen i arkitektur. Det er et typisk boligprojekt fra 1960erne og ’70erne. Den er sindssyg god til at løse et smalt defineret problem. Man laver en række etager oven på hinanden og lejlighederne er alle øst og vestvendte. Der er køkken, bad og så videre. Man gik efter laveste fællesnævner og efter gennemsnittet. Problemet er bare, at ingen er som gennemsnittet og det er dermed den dårligste måde at gøre folk tilfreds på. Det kommer der ikke fede byer ud af. For en standardløsning siger ikke noget om forskelligheden af livsformer eller om en by opleves tryg og levende," sagde Bjarke Ingels.

 

"Standardløsningen er uovervindelig hvis det handler om antallet af boliger inden for et lille område. Men den er uduelig til at skabe en levende by," sagde Bjarke Ingels.
 

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtig mange gik inspirerede fra østjydernes gave til Folkemødet. Det gjorde jeg også selv. Det er absolut væsentligt, at beslutningstagere og byens beboere er i dialog, når vi skal udvikle byerne, og at vi ikke vælger de nemme standardløsninger, når byer skal løse fremtidens udfordringer," siger Claus Wistoft.

 

Fotos kan downloades her

Kreditering: Business Region Aarhus.

 

Kontaktoplysninger:

Formand for Business Region Aarhus, borgmester Claus Wistoft: 2016 5414

Sekretariatschef, Business Region Aarhus, Jane Baad Jensen: 2372 1014

 

Fakta: Business Region Aarhus består af 12 østjyske kommuner, 1 million borgere og en halv million arbejdspladser. Den østjyske millionby er landets største vækstområde uden for hovedstaden og står for eksempel for over 20 procent af landets industrieksport. Blandt regionens styrker er informations- og kommunikationsteknologi, produktion og innovation af fødevarer og klog industriproduktion.  
Link til denne side

Nyheder

  • 23.10.2017

    Deltag i temamøde om digitalisering

    Hvad gør digitaliseringen ved virksomheder og samfund? Det er fokus til temamødet onsdag d. 8. november 2017, hvor Business Region Aarhus har fornøjelsen af at præsentere digitaliseringsekspert Alexander Goldman.
  • 10.10.2017

    Gennem samarbejde kan østjysk eksport nå nye højder

    Kun 6 procent af de danske virksomheder står for over halvdelen af den samlede eksport i landet. Samtidig er det netop eksporten, som vi skal leve af. Derfor mødtes virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere til ØSTJYSK TOPMØDE på Grundfos den 9. oktober 2017. Her fik de inspiration til netop at arbejde mere målrettet for at øge andelen af eksportvirksomheder i Østjylland.
  • 02.09.2017

    Deltag i Østjysk Topmøde 2017

    Vær med, når indflydelsesrige beslutningstagere fra erhvervsliv, uddannelse/forskning og politik drøfter muligheder på den globale markedsplads. Få indsigt i bundlinjer, digitale kompetencer og fremtidens produktion, når Business Region Aarhus holder sit årlige topmøde.
  • 02.09.2017

    Food Festival 2017-åbningsdebat: Tættere samspil mellem erhvervsliv og uddannelse skal sikre adgang til fremtidens arbejdskraft

    Food Festival 2017 blev åbnet med en paneldebat om kompetencer, uddannelser og fødevarejob med titlen: ”Fødevareerhverv i verdensklasse – også i fremtiden? Tættere samspil mellem erhvervslivet og uddannelserne, og målretning af både uddannelser og efteruddannelser i forhold til erhvervslivets behov var et gennemgående tema. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stod for den officielle åbning af debatten, som Business Region Aarhus, Region Midtjylland, Food Organisation of Denmark, Food Nation og Danish Food Cluster havde arrangeret.
  • 23.08.2017

    Stor ros til Regeringen

    Borgmestrene i Business Region Aarhus roser regeringen for at igangsætte en VVM-undersøgelse for udvidelsen af E45 og opfordrer til, at strækningen til Randers også inddrages. Også stor tak til Østjyllands borgere og alle vores samarbejdspartnere, som i flere år har medvirket til at vise konsekvenserne af den store og stigende trængsel på E45.
  • 22.08.2017

    Erhvervspolitisk debat: Fødevareerhverv i verdensklasse - også i fremtiden?

    Fødevareerhvervets topledere indleder sammen med østjyske politikere FOOD Festival den 1. september 2017 med en debat om kompetencer, uddannelser og fødevarejob. Debatten åbnes af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og tager afsæt i nye tal, som viser, at der over de seneste 15 år er sket et markant skift inden for fødevaresektoren: jobbene er blevet langt mere videntunge. Tallene viser også, at beskæftigelsen inden for fødevareerhvervet fra 2012 har fundet et stabilt niveau og været svagt stigende siden.
  • 22.08.2017

    40 - men ikke for fed

    Pendlere, erhvervsliv og de østjyske borgmestre mødtes i dag på E45 rasteplads Ejer Bavnehøj Øst for at fejre, at det er 40 år siden, at den første strækning af E45 Østjyske Motorvej blev indviet, og at udvidelsen af E45 med det 3. spor er igangsat på strækningen Skanderborg S. – Aarhus S.

 
 

Opdateret: 16.6.2017

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar: Jane  Baad Jensen

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code