Gå til sidens indhold
 
02.09.2017

Deltag i Østjysk Topmøde 2017

Vær med, når indflydelsesrige beslutningstagere fra erhvervsliv, uddannelse/forskning og politik drøfter muligheder på den globale markedsplads. Få indsigt i bundlinjer, digitale kompetencer og fremtidens produktion, når Business Region Aarhus holder sit årlige topmøde.

Alle har brug for, at Danmark er et velfærdsland med konkurrencedygtige virksomheder, der kan drive vækst. Men er vi modige nok? Griber vi eksportmulighederne også i de små og mellemstore virksomheder? Ja, hvad er egentlig de største udfordringer på den globale markedsplads, og hvad betyder det for østjyske virksomheder?


De spørgsmål stiller 12 byråd fra Business Region Aarhus en række indflydelsesrige erhvervsledere på ØSTJYSK TOPMØDE 2017:


  • Lone Fønns Schrøder, Bestyrelsesformand Saxo Bank, bestyrelsesmedlem Volvo, IKEA m. fl.
  • Mads Nipper, CEO, Grundfos
  • Astrid Gade Nielsen, Vice President, Corporate Communication, Danish Crown
  • Steen Hommel, Director, Invest in Denmark
  • Morten Sæderup Nielsen, Managing Director, AVK International
  • Brian Jeppesen, CEO, Mjølner Informatics 

 

Hør med, når erhvervslederne fortæller om fremtidens produktion, kompetencer, bundlinjer og tiltrækning af flere udenlandske investeringer.  

 

Virksomheder på tværs af fødevare-, tech- og produktionsbrancherne debatterer desuden, hvilke kompetencer det kræver at omstille sig fra dansk til international virksomhed.


Du skal da med! Tilmeld dig gratis her: https://www.tilmeld.dk/oestjysktopmoede/tilmelding.html

 

Deltagelse er gratis. Bemærk, at der er begrænsede pladser.

 

Se programmet.

 

ØSTJYSK TOPMØDE 2017 er en unik mulighed for at dyrke netværk, nyde en middag og skifte gear, inden du kører ud over grænsen.

 

 

Tidspunkt: 

Mandag den 9. oktober kl. 16.00 - 18.30.

 

Sted: 

Grundfos Centret, Poul Due Jensens Vej 23, 8850 Bjerringbro.



Link til denne side

Nyheder

  • 30.10.2017

    1.325 elever deltager i innovationssamarbejder med 50 østjyske virksomheder

    Business Region Aarhus fokuserer i Hop-In ugen (Hands On Production – Innovation New Ideas) i uge 44 på at give folkeskoleelever fra 6. og 7. klassetrin mulighed at arbejde sammen med lokale virksomheder om en praktisk opgave med relevans for elevernes hverdag, ligesom de møder rollemodeller fra erhvervsskolerne. Lærerne efteruddannes undervejs, og også forældrene inddrages i forløbet, der afsluttes med en konkurrence. Konceptet, der skal medvirke til at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, er udviklet af Hedensted Kommune og bredes i 2017 ud i Skanderborg, Odder og Syddjurs Kommuner. I alt deltager 1.325 elever og 50 virksomheder. Finansminister Kristian Jensen (V) løftede sløret for årets opgave til eleverne i i Hedensted Kommune i dag sammen med borgmester Kirsten Terkilsen.
  • 23.10.2017

    Deltag i temamøde om digitalisering

    Hvad gør digitaliseringen ved virksomheder og samfund? Det er fokus til temamødet onsdag d. 8. november 2017, hvor Business Region Aarhus har fornøjelsen af at præsentere digitaliseringsekspert Alexander Goldman.
  • 10.10.2017

    Gennem samarbejde kan østjysk eksport nå nye højder

    Kun 6 procent af de danske virksomheder står for hele vareeksporten. Den samlede eksport udgør mere end halvdelen af BNP. Og det er netop eksporten, som vi skal leve af. Derfor mødtes virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere til ØSTJYSK TOPMØDE på Grundfos den 9. oktober 2017. Her fik de inspiration til netop at arbejde mere målrettet for at øge andelen af eksportvirksomheder i Østjylland.
  • 02.09.2017

    Deltag i Østjysk Topmøde 2017

    Vær med, når indflydelsesrige beslutningstagere fra erhvervsliv, uddannelse/forskning og politik drøfter muligheder på den globale markedsplads. Få indsigt i bundlinjer, digitale kompetencer og fremtidens produktion, når Business Region Aarhus holder sit årlige topmøde.
  • 02.09.2017

    Food Festival 2017-åbningsdebat: Tættere samspil mellem erhvervsliv og uddannelse skal sikre adgang til fremtidens arbejdskraft

    Food Festival 2017 blev åbnet med en paneldebat om kompetencer, uddannelser og fødevarejob med titlen: ”Fødevareerhverv i verdensklasse – også i fremtiden? Tættere samspil mellem erhvervslivet og uddannelserne, og målretning af både uddannelser og efteruddannelser i forhold til erhvervslivets behov var et gennemgående tema. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stod for den officielle åbning af debatten, som Business Region Aarhus, Region Midtjylland, Food Organisation of Denmark, Food Nation og Danish Food Cluster havde arrangeret.
  • 23.08.2017

    Stor ros til Regeringen

    Borgmestrene i Business Region Aarhus roser regeringen for at igangsætte en VVM-undersøgelse for udvidelsen af E45 og opfordrer til, at strækningen til Randers også inddrages. Også stor tak til Østjyllands borgere og alle vores samarbejdspartnere, som i flere år har medvirket til at vise konsekvenserne af den store og stigende trængsel på E45.
  • 22.08.2017

    Erhvervspolitisk debat: Fødevareerhverv i verdensklasse - også i fremtiden?

    Fødevareerhvervets topledere indleder sammen med østjyske politikere FOOD Festival den 1. september 2017 med en debat om kompetencer, uddannelser og fødevarejob. Debatten åbnes af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og tager afsæt i nye tal, som viser, at der over de seneste 15 år er sket et markant skift inden for fødevaresektoren: jobbene er blevet langt mere videntunge. Tallene viser også, at beskæftigelsen inden for fødevareerhvervet fra 2012 har fundet et stabilt niveau og været svagt stigende siden.
 
 

Opdateret: 10.10.2017

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar: Jane  Baad Jensen

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code