Gå til sidens indhold
 
08.12.2017

Udvidelsen af Østjyske Motorvej E45 kommer meget tættere på

Finanslovsforliget mellem Regeringen og Dansk Folkeparti medfører, at der igangsættes VVM-undersøgelser af en udbygning af Østjyske Motorvej E45 fra fire til seks spor på strækningerne Skanderborg S – Vejle (Hornstrup), vest om Aarhus og Aarhus N – Randers N. Der afsættes 78 mio. kr. til undersøgelserne.

VVM-undersøgelsen indeholder bl.a. skitseprojekt, miljøvurdering, økonomioverslag, udførelsesplan og vurdering af samfundsøkonomi, der danner grundlag for en beslutning i Folketinget om en udvidelse af Østjyske Motorvej E45.

Formand for Business Region Aarhus, borgmester Claus Wistoft udtaler:
”Vi er kommet et skridt tættere på, at E45 bliver udvidet fra fire til seks spor med VVM-undersøgelserne af Østjyske Motorvej E45. Politisk vedtages nemlig kun VVM-undersøgelser, hvis partierne også mener, at motorvejen skal udvides. Der er derfor stor grund til at rose Regeringen og Dansk Folkeparti for beslutningen.”

Claus Wistoft fortsætter: ”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med virksomheder og borgere om at sikre, at vi nu er kommet så langt med udvidelsen af E45. Vi er også meget glade for, at partierne har lyttet til Østjylland, der er den største vækstregion uden for hovedstadsområdet. Hvert år stiger trafikken markant, og flere steder er der tale om en kritisk, daglig trængsel. Om få år vil flere strækninger være endnu mere belastet, hvis vi ikke udvider motorvejen. Derfor er det helt rigtigt og udtryk for rettidig omhu, at VVM-undersøgelserne nu er blevet vedtaget, så vi senere også kan få vedtaget en egentlig udvidelse fra fire til seks spor på strækningerne.”

Yderligere oplysninger:

Formandskabet for Business Region Aarhus v. borgmester Claus Wistoft, 20165414, borgmester Peter Sørensen, 2366 6621, og borgmester Jacob Bundsgaard, 89402100.

Business Region Aarhus består af 12 østjyske kommuner, 1 million borgere og en halv million arbejdspladser. Den østjyske millionby er landets største vækstområde uden for hovedstaden og står for eksempel for over 20 procent af landets industrieksport. Blandt regionens styrker er informations- og kommunikationsteknologi, produktion og innovation af fødevarer og klog industriproduktion. 

Bonusinfo

I Finansloven for 2017 blev der afsat 524 mio. kr. til udvidelse fra fire til seks spor på E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S. Udvidelsen sker ved at inddrage den forholdsvis brede midterrabat, der er på strækningen. Udvidelsen forventes færdig i 2019.

Link til denne side

Nyheder

  • 08.12.2017

    Udvidelsen af Østjyske Motorvej E45 kommer meget tættere på

    Finanslovsforliget mellem Regeringen og Dansk Folkeparti medfører, at der igangsættes VVM-undersøgelser af en udbygning af Østjyske Motorvej E45 fra fire til seks spor på strækningerne Skanderborg S – Vejle (Hornstrup), vest om Aarhus og Aarhus N – Randers N. Der afsættes 78 mio. kr. til undersøgelserne.
  • 30.10.2017

    1.325 elever deltager i innovationssamarbejder med 50 østjyske virksomheder

    Business Region Aarhus fokuserer i Hop-In ugen (Hands On Production – Innovation New Ideas) i uge 44 på at give folkeskoleelever fra 6. og 7. klassetrin mulighed at arbejde sammen med lokale virksomheder om en praktisk opgave med relevans for elevernes hverdag, ligesom de møder rollemodeller fra erhvervsskolerne. Lærerne efteruddannes undervejs, og også forældrene inddrages i forløbet, der afsluttes med en konkurrence. Konceptet, der skal medvirke til at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, er udviklet af Hedensted Kommune og bredes i 2017 ud i Skanderborg, Odder og Syddjurs Kommuner. I alt deltager 1.325 elever og 50 virksomheder. Finansminister Kristian Jensen (V) løftede sløret for årets opgave til eleverne i i Hedensted Kommune i dag sammen med borgmester Kirsten Terkilsen.
  • 23.10.2017

    Deltag i temamøde om digitalisering

    Hvad gør digitaliseringen ved virksomheder og samfund? Det er fokus til temamødet onsdag d. 8. november 2017, hvor Business Region Aarhus har fornøjelsen af at præsentere digitaliseringsekspert Alexander Goldman.
  • 10.10.2017

    Gennem samarbejde kan østjysk eksport nå nye højder

    Kun 6 procent af de danske virksomheder står for hele vareeksporten. Den samlede eksport udgør mere end halvdelen af BNP. Og det er netop eksporten, som vi skal leve af. Derfor mødtes virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere til ØSTJYSK TOPMØDE på Grundfos den 9. oktober 2017. Her fik de inspiration til netop at arbejde mere målrettet for at øge andelen af eksportvirksomheder i Østjylland.
  • 02.09.2017

    Deltag i Østjysk Topmøde 2017

    Vær med, når indflydelsesrige beslutningstagere fra erhvervsliv, uddannelse/forskning og politik drøfter muligheder på den globale markedsplads. Få indsigt i bundlinjer, digitale kompetencer og fremtidens produktion, når Business Region Aarhus holder sit årlige topmøde.
  • 02.09.2017

    Food Festival 2017-åbningsdebat: Tættere samspil mellem erhvervsliv og uddannelse skal sikre adgang til fremtidens arbejdskraft

    Food Festival 2017 blev åbnet med en paneldebat om kompetencer, uddannelser og fødevarejob med titlen: ”Fødevareerhverv i verdensklasse – også i fremtiden? Tættere samspil mellem erhvervslivet og uddannelserne, og målretning af både uddannelser og efteruddannelser i forhold til erhvervslivets behov var et gennemgående tema. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stod for den officielle åbning af debatten, som Business Region Aarhus, Region Midtjylland, Food Organisation of Denmark, Food Nation og Danish Food Cluster havde arrangeret.
  • 23.08.2017

    Stor ros til Regeringen

    Borgmestrene i Business Region Aarhus roser regeringen for at igangsætte en VVM-undersøgelse for udvidelsen af E45 og opfordrer til, at strækningen til Randers også inddrages. Også stor tak til Østjyllands borgere og alle vores samarbejdspartnere, som i flere år har medvirket til at vise konsekvenserne af den store og stigende trængsel på E45.
 
 

Opdateret: 08.12.2017

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar:   Webmaster

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code