Gå til sidens indhold
 
01.02.2018

Rekordmange kreative iværksættere i Østjylland

Iværksætteraktiviteten i de kreative erhverv i Østjylland sætter ny rekord med en stigning på 10 pct. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Etableringsraten i de kreative erhverv er markant højere end etableringsraten for alle erhverv under ét. De nye kreative virksomheder er også stærke overlevere, selvom de typisk forbliver enkeltmandsvirksomheder.

Iværksætteraktiviteten i de kreative erhverv i Østjylland sætter ny rekord med 320 nye virksomheder i 2016, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Der etableres således langt flere kreative virksomheder end for alle erhverv under ét, hvor etableringsraten er 7,3 pct., svarende til 2.985 nye iværksættervirksomheder.

 

Stærke overlevere

Mere end seks ud af 10 kreative iværksættervirksomheder i Østjylland overlever de første fem år og lægger sig dermed på det højeste niveau i landet (64,5 pct. mod 64 pct.). De adskiller sig fra andre iværksættere, idet de typisk kun beskæftiger iværksætteren i etableringsåret, mens nye virksomheder i de øvrige brancher i gennemsnit beskæftiger halvanden person. Den vækst, kreative iværksættere skaber, nyder andre virksomheder til gengæld godt af.

 

Succesfuld satsning på animation

Viborg er en af de kommuner i Business Region Aarhus, der har opnået succes med at skabe forudsætninger for iværksættervækst inden for den kreative branche.

 

”Viborg har en vision om at være en europæisk metropol for animation – at blive stedet for udvikling, innovation og produktion af animation. Vi ser denne form for kommunikation som et vigtigt element i vidensamfundet, fordi den kan forklare komplekse problemstillinger, så alle kan forstå det. Derfor har vi valgt at satse strategisk på området. For de kreative iværksættere er virksomhedsmiljøer og -samarbejde vigtigt for kompetenceudvikling, nye opgaver og dermed overlevelse. Det er vi som kommune med til at understøtte bl.a. gennem Inkubatormiljøet Arsenalet, som huser 35 kreative iværksættervirksomheder. Og vi kan se, at denne satsning betaler sig,” siger borgmester Ulrik Wilbek (V).

 

Iværksætteraktiviteten er så høj, at der nu arbejdes med forskellige modeller for en udvidelse. Huset kan ikke rumme flere nye virksomheder, ligesom der heller ikke er plads til at ansætte medarbejdere hos de eksisterende virksomheder. Og det er vigtigt, at en kommende udvidelse placeres i forlængelse af eller tæt på Arsenalet og den nærvedliggende, internationalt anerkendte animationsskole The Animation Workshop.

 

Klyngefællesskabet afgørende for succes

Lemuria en af de kreative enkeltmandsvirksomheder, der nyder godt af nærheden til økosystemet af andre kreative virksomheder og videnmiljøer i Viborg. Virksomheden, der producerer debatskabende brætspil og online spil til skoler, virksomheder og organisationer, blev stiftet af Søren Jønsson for fire år siden. Han fortæller:

 

”Det gode ved at være i Arsenalet er, at det er en slikbutik. Hvis der er en bestemt grafik, jeg gerne vil have, ved jeg, hvem jeg skal gå til, ligesom jeg nu er koblet på en tegnefilm.”

 

Han har fremstillet brætspil, siden han var 8, og altid vidst, at han gerne ville være selvstændig ligesom sin far. Efter 15 år som producer og spildesigner af undervisningsspillet Pixeline hos Egmont bl. fl. tog han springet og startede sin egen virksomhed i Arsenalet. Produktionen af et fondsfinansieret online musikundervisningsspil lagde en solid økonomisk bund for opstarten.

 

Om fordelene og ulemperne ved at være en enkeltmandsvirksomhed siger han:

 

”Det er fleksibelt, fordi jeg kan hyre folk ind til projekter, ligesom jeg undgår risikoen ved at ansætte medarbejdere, hvis jeg ikke har opgaverne. Når man har netværket, så ringer man til dem, man ved kan det, der er brug for. Et år var jeg oppe på 20 underleverandører. Til gengæld er det vigtigt at få skabt en balance mellem arbejde og fritid, når man har valgt at gøre sin hobby til sit arbejde. Ellers ender man i en totalløsning. For vores branche generelt ville det være en fordel, hvis det blev muligt at måle på, hvor meget værdi, vi skaber i erhvervslivet. Det arbejdes der på, da de nuværende metoder ikke dækker denne del. Det ville være med til at hjælpe os i salgsfasen, som kan være en udfordring, når man er i etableringsfasen.”

 

FAKTA

Det kreative arbejdsmarked udgøres af:

  • kreative virksomheder som fx reklame- og arkitektbureauer, mode- og filmbranchen samt mediehuse
  • medarbejdere i kreative stillinger, som fx arbejder med indretning, design, web- og mediedesign, indretning, skuespil og dekoratørarbejde
  • medarbejdere med kreative uddannelser som fx webdesignere, industrielt design og arkitekter, journalister, grafikere og skuespillere.

 

Kilde: Danmarks Statistik. Tal bearbejdet for Business Region Aarhus af eStatistik.

Link til denne side

Nyheder

  • 25.04.2018

    Få frisk viden i virksomheden med en studerende

    Vil du udforske nye muligheder for din virksomhed? En studerende kommer med den nyeste viden inden for sit felt og ser på alt med friske øjne.
  • 02.03.2018

    Norddjurs, Viborg og Aarhus overtager østjysk formandskab i Business Region Aarhus

    Borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) er ny formand og borgmester Ulrik Wilbek (V), Viborg Kommune, er ny næstformand. Sammen med borgmester Jacob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune, står de i spidsen for det østjyske erhvervssamarbejde Business Region Aarhus frem til 2020. Rotationen i formandskabet sker i forlængelse af de 12 østjyske byråds konstitueringer.
  • 01.02.2018

    Rekordmange kreative iværksættere i Østjylland

    Iværksætteraktiviteten i de kreative erhverv i Østjylland sætter ny rekord med en stigning på 10 pct. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Etableringsraten i de kreative erhverv er markant højere end etableringsraten for alle erhverv under ét. De nye kreative virksomheder er også stærke overlevere, selvom de typisk forbliver enkeltmandsvirksomheder.
  • 01.02.2018

    Ny analyse om byer og hverdagsliv

    Hvem bor hvor i Business Region Aarhus? Hvor bor dem med de højeste indkomster? Og de længste uddannelser? Svarene er langt fra så åbenlyse, som man måske skulle tro.

  • 22.01.2018

    Det kreative arbejdsmarked boomer i Østjylland

    Det kreative arbejdsmarked i Østjylland vækster, og 50.000 mennesker arbejder nu inden for dette. Antallet af kreative medarbejdere er dermed på højde med antallet af industrimedarbejdere i byregionen. Årsagen er, at virksomheder både inden for og uden for de kreative erhverv i stigende grad ansætter medarbejdere med kreative kompetencer. Siden 2010 har der været en fremgang på 10% svarende til 3.254 flere beskæftigede med kreative kompetencer.
  • 17.01.2018

    Ros til regeringen: Adskillige statslige arbejdspladser til Østjylland

    Business Region Aarhus roser Regeringen for at flytte adskillige statslige arbejdspladser og et uddannelsessted til Business Region Aarhus.
  • 27.12.2017

    Østjylland fejrer nytår med jobbrag

    De 12 østjyske kommuner cementerer positionen som Danmarks stærkeste vækstlokomotiv uden for hovedstadsområdet, ifølge nye tal fra Business Region Aarhus. Alene i det seneste år er der skabt 7.000 nye fuldtidsstillinger i den private sektor. Det svarer til en vækst på tre pct., hvilket er over landsgennemsnittet på 2,3 pct. Med ca. 450.000 lønmodtagerjob er antallet af job større, end før finanskrisen satte ind i 2008. Det er det hidtil højeste niveau i landsdelen, og samtidig er Østjylland den første vækstregion uden for hovedstadsområdet, der er kommet igennem finanskrisen. Det er eksportvirksomhederne, der driver væksten.
 
 

Opdateret: 05.3.2018

Afdeling: Business Region Aarhus

Send kommentar:   Webmaster

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code